Som en av få bransjer nyter luftfartsindustrien godt av øyeblikkets svake dollar. Gjennom driftsutgifter og investeringer i fly sparer alene SAS over to milliarder kroner i året.

Hårdt prøvede SAS henter uventet store gevinster på over to mia. kr. som følge af øjeblikkets svage dollar.
For den skandinaviske luftfartskoncern fører den lavere dollarkurs alene på den daglige drift til besparelser på op imod 1,3 mia. kr. Dertil kommer yderligere omkring 800 mio. kr. i besparelser på flyselskabets massive investeringer i nye fly.

»Taler vi om rene omkostningsbesparelser, ja, så kan man godt tale om besparelser for 2-2,5 milliarder svenske kroner, fordi vi har store udgifter i den amerikanske dollar, men det er ikke besparelser, vi får glæde af på bundlinjen i samme størrelsesforhold,« siger direktør Sture Stølen fra SAS' afdeling for investor relations.

Som tommelfingerregel medfører et fald i dollarkursen på ti procent i forhold til den svenske krone en besparelsesgevinst for SAS på 700 mio. s.kr. Dermed kan dollardykket få en positiv indvirkning på SAS-koncernens storstilede kamp for at skære i omkostningerne.

Dollar-drevet branche
Luftfartsindustrien er en såkaldt dollar-drevet branche på grund af udgifter til brændstof samt køb og leasing af fly, og derfor får hele rækken af europæiske flyselskaber glæde af den fortsat faldende dollarkurs. Det betyder, at en del af gevinsten i sidste ende havner hos kunderne i konkurrencens navn, understreger Sture Stölen.

»En del af besparelsen ender selvfølgelig på bundlinjen, men en stor del går videre til kunderne. Vi er ikke det eneste selskab, der har glæde af en faldende dollar, og derfor får kunderne glæde af en stor del af gevinsten, fordi det sætter billetpriserne under pres. Specielt i en tid med overkapacitet,« siger han.

Med indtægter i hovedsagligt euro og kroner fra sine kunder er SAS' økonomiske fordel imidlertid relativt større end eksempelvis British Airways med mange dollar-betalende amerikanere om bord på sine fly, påpeger luftfatsanalytiker Dominiqui Edridge fra Commerzbank i London. Blandt andet derfor er det umuligt at fastslå den samlede besparelse på dollarfaldet for hele den europæiske luftfartsindustri. Omkring syv procent af SAS´ trafik går til USA.

Hvor stor en andel af gevinsten, der ender hos kunderne, er umuligt at sige, påpeger Sture Stölen.

SAS har over en årreække været igennem et gigantisk investeringsprogram i en ny flyflåde til mellem- og langdistanceflyvningerne. Selv om dele af betalingen er faldet, har det fællesskandinaviske flyselskab fortsat stor glæde af dets politik med ikke at kurssikre sine dollarbetalinger.

Vand på møllen
Spådommene om et yderligere fald i dollarkursen vil således være vand på SAS´ mølle, påpeger luftfartsanalytiker Brian Børsting fra Jyske Bank.

»SAS har gennem lang tid undladt at sikre sig over for dollaren, da man har ment, dollaren var overvurderet. Det kostede dyrt i begyndelsen, da man foretog de store investeringer, fordi dollaren steg. Men efterfølgende har selskabet nydt stor gavn af den politik,« siger han.

Først for nylig er SAS begyndt at kurssikre enkelte af sine dollarbetalinger, oplyser SAS-direktør Sture Stölen. Med afskrivninger på flyinvesteringer over typisk 15 år effektueres den del af dollargevinsten først på længere sigt, påpeger han.
                                                




Kilde: www.berlingske.dk